Ultraløb for alle – en håndbog for begyndere og rutinerede ultraløbere

En brugbar håndbog – Ultraløb for alle

Mette Birk Jensen har i samarbejde med Jesper Kenn Olsen landstræner for ultralandsholdet begået en bog om ultraløb for alle.

 

Ultraløb er et område som indenfor kort tid har oplevet en bemærkelsesværdig udvikling – ultraløb er gået fra at være noget som relativt få har praktiseret til en af de hastigst voksende idrætsgrene. Meget har været præget af ”do it your self løsninger”, hvor løbere har delt erfaringer. Og ultraløb har i det store hele træningsmæssigt været en forlængelse af den tilgang mange har haft til hhv ½ og 1/1 marathon.

Mette Birk Jensen og Jesper Kenn Olsen, tager os skridtet videre med en gennemarbejdet træningshåndbog for løbere på (næsten) alle niveauer.

 

Om forfatterne

Jesper Kenn Olsen og Mette Birk Jensen er selv  ultraløbere, hvor Jesper har nogle enestående meritter med at have løbet rundt om jorden hele 2 gange, og  har deltaget i adskillige 24 timers løb. Mette Birk Jensen har et ligeledes et flot løbe cv er coach, træner og forfatter. Bogens forfattere kan  stå på mål for emneområdet. Det skinner igennem hele vejen.

 

Ultraløb for alle er tænkt som en træningshåndbog.

Forudsætningen er, at du skal kunne løbe en ½ marathon, herfra kan du stige på justeret i forhold til ambition og nuværende niveau.

 

Struktur i bogen

Bogen starter med en historisk introduktion til ultraløb. Ultraløb er ikke noget nyt fænomen, det kan føres langt tilbage, og viser at der gennem tiden altid har været nogle fantaster, som har sigtet længere, højere og endnu mere – i dag praktiseres ultraløb på lidt mere kontrolleret vis, og ikke mindst er der kommet en del til på udstyressiden. Det bliver gennemgået i bogen.

 

For den som selv praktiserer ultraløb, er det underholdende at se og læse de anekdoter der går mere end 100 år tilbage. Vi bliver også taget igennem motivationen for at begå ultraløb – ligeledes interessant læsning for den, som selv er fanget i ultraløbets spind.

 

Inden vi føres over tilde konkrete træningsplaner bliver vi taget gennem mental træning, vi kommer omkring skadesforebyggelse, kost for ultraløbere, udstyr og motivation. Ultraløb er som en kæde af sammenhængende indsatser, hvor det svageste led er afgørende for, hvor godt du præsterer som ultraløber – Det er ikke tilstrækkeligt blot at træne langt, hvis ikke du kan indtage energi, hvis du ikke har det rette udstyr, er det koldt eller varmt, kan andre faktorer sætte dig ud af spil.

Ultraløb er et mind game fortæller forfatter Mette Birk Jensen, enhver oplever mentale kriser undervejs. Det er ikke nødvendigvis den bedste løber der bedst håndterer de mentale kriser.

 

Og så til sagens kerne de konkrete træningsplaner. Dem kan du læse dig til, og du starter med at definere dig selv fra begynder, til øvet eller elite ultraløber – eller træner du til Back Yard ultra så er der også en plan for det.….. 

Hvad kan bogen gøre for dig ?

Du kan have egne og individuelle tilgange til det med træningsplaner. Her har du et forslag til, hvordan du kan gribe det an. Det er afprøvet i praksis hos mange,  og der er argumenteret for det. Så kan du selv trække fra og lægge til – for det gode ved planer er, at de kan afviges, og de kan ændres, men i fravær af planer kommer du sjældent, den retning du vil.

 

Til inspiration

Enhver langdistance eller ultraløber, vil formentlig kunne finde inspiration i denne håndbog Ultraløb for alle. Bogen er både inspirerende og konkret på samme tid.

På den måde kan bogen anbefales som en god bog at læse og ikke mindst have stående derhjemme så du kan hente inspirationen, når du har brug for det.

Bogen kan købes på Muusman forlag eller hos Indlægsklinikken – pris kr 249,-

og vil du læse mere om masterrunning.dk så finder du det her 

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag tilbud og invitationer fra Indlægsklinikken Sport & Ortopædi