Indlægsklinikken Sport & Ortopædi havde onsdag den 3. november foredrag med forfatter og ultraløber Mette Birk Jensen.

Det handlede om ultrakvinder, ultraløb og hvordan vi fastholder motivationen til at nå vores målsætninger.

Det springende punkt omkring motivering ifølge Mette er, at det er nemt nok at formulere målsætningen, det er noget sværere at eksekvere på den. Overspringshandlinger står i kø og vejer tungt. Ikke desto mindre er der et par quick fix, slå hjernen fra i bare 10 minutter er et andet af dem, hvor du afkobler din magelighed, din ubehag eller, hvad der nu kunne holde dig tilbage.

“Livet handler i mange situationer – billedlig talt – Skal du tage ud og træne eller slå sig ned i den lune sofa med tv tændt og skålen fyldt med matador mix. Ikke at det konkret er det som det handler om, men vi skal vælge mellem det komfortable og det mere ubekvemme, som kræver lidt af os”

Over en god time dryssede Mette B. Jensen med en række interessante anekdoter fra nogen af verdens bedste kvindelige ultraløbere som hver havde deres historie tilsat en smule twist – ikke to løbere er ens.

Og hvor er der mange spændende projekter derude.

Mette præsenterede sin nye bog som udgives den 14. december som bærer titlen ”Træn med Glæde – Find og fasthold motivationen til at træne. Nok et produkter der kommer til at ligge under mange juletræer denne jul.

Næste foredrag er med Ina Skytte torsdag den 11. November som er i den lidt mere alvorlige genre – titlen er ”Når livet tager en uventet drejning – hvordan man finder tilbage på sporet igen” Et foredrag, hvor det handler om at genfinde glæden i livet på ny, om at se det store i det små.

 

Foredrag den 11. november med Ina Skytte – Når livet tager en uventet drejning

Vi har stadig åbent

Indlægsklinikken er ikke underlagt regeringens nedlukning. Vi har derfor fortsat åben i vores butik på Vesterbro.