Hælspore

Har du hælspore? Står du op om morgenen med ondt i hælene, og bliver det værre og værre, jo mere du står og går? Så har du måske hælspore. På denne side vil du kunne læse meget mere om hælspore, og hvad der kan afhjælpe på smerterne. Indlægsklinikken kan hjælpe dig, hvis du oplever gener som smerter eller træthed i fødder grundet hælspore eller andre lidelser, der giver smerter i fødderne. Book din tid online i dag.

Indlæg mod hælspore

Føles det som at træde på knive, hver gang du træder ned på hælen? Det er meget generende at have ondt i fødderne hver dag. Men du behøver slet ikke at rende rundt med den evige smerte. Indlæg kan være en rigtig god hjælp mod hælspore og de smerter, der følger. Kombinerer du dette med træning og gode sko får du endnu bedre resultater. Dine muskler og sener har været overbelastet for længe, og dine fødder har brug aflastning. Her kan et par gode og tilpassede indlæg hjælpe til med behandling af hælspore.

Læs mere om træning og årsager til hælspore længere nede på siden.

Fodanalyse og 3D-scanning

Hos Indlægsklinikken er vores indlæg specielt lavet til dig, så du får de helt rette indlæg, som kan hjælpe på dine hælspore. Vi laver indlæggene baseret på en fodanalyse, som er en kombination af en konsultation og en 3D scanning af foden. 

Ved konsultationen taler vi om dig og dit behov for indlæg. Scanningen bruges som grundlag for dit unikke fodindlæg. Vi laver to typer af indlæg: individuelle indlæg og støbte indlæg. De er begge to speciallavede indlæg, som er skabt til dig. Forskellen er blot metoden, der bruges til at fremstille indlæggene. Du kan læse mere om vores indlæg her

Hvad er hælspore?

Hælspore er en betændelsestilstand i svangsenen lige der, hvor den hæfter på hælknoglen. Det kan være meget smertefuldt at have hælspore.

Der kan være flere årsager til hælspore. Nogle ret almindelige årsager er følgende:

Overvægt
Din krop og især dine fødder kan godt blive meget overbelastede, hvis du vejer for meget. Derfor vil det i mange tilfælde være en ekstra hjælp for dine fødder, at de ikke skal bære rundt på for mange ekstra kilo.

Hvis man vejer 10 kilo for meget, så er det også de ekstra kilo fødderne – og knæene for den sags skyld – skal bære rundt på.

Overbelastning
Hvis dine hæle bliver overbelastet dagligt ved f.eks. arbejde stående på hårdt underlag (ofte i butik) eller træning med meget hop og spring, så kan det godt give hælspore. Her er det vigtigt at give hælene noget aflastning og støtte i form af f.eks. indlæg og gode sko. Hvis smerterne er meget slemme, så kan det være nødvendigt at give fødderne så meget ro som muligt.

Forkert eller dårligt fodtøj
Smerter i hælen kan oftest være forårsaget af, at man går i sko, der enten er for små eller sko, der ikke har en ordentlig sål. Derfor er det vigtigt at sørge for god støtte i hælen, når du vælger sko.  

Symptomer på hælspore

Symptomerne er oftest, at det gør utroligt ondt, når man træder ud på gulvet om morgenen.

Der er oftest smerter hele dagen, men de forværres ofte, når fødderne har fået ro og man skal stå på fødderne igen.

Smerterne kan være så slemme, at man faktisk næsten ikke kan stå eller gå. Især hvis man bliver ved med at belaste fødderne ved meget gang, løb eller lignende.

Man kan også nå dertil, hvor der faktisk er smerter i hælene på trods af, at man ikke står eller går på fødderne.

Behandling af hælspore

Træning
En meget effektiv måde at behandle hælspore på, er ved at træne musklerne i fødderne og læggene. Sammen med et indlæg fra Indlægsklinikken kan vi give dig råd og vejledning til, hvordan du kan træne disse muskler med små øvelser. 

Almindelig vægttræning, hvor hele kroppen også bliver trænet er effektivt, da kroppen bedre bærer sig selv i stedet for, at al vægten ligger på fødderne.

Vægttab
Som nævnt længere oppe, så skal dine fødder bære på din krop hele dagen. Hvis du har nogle kilo for meget at bære rundt på, bliver dine fødder også meget hurtigere belastet.

Aflastning
Sørg for hvile af dine fødder. Lad være med at overbelaste dem mere end højest nødvendigt. Find nogle træningsformer som f.eks. cykling, crosstrainer, roning og vægttræning, hvor dine hæle ikke bliver belastet.

Valg af fodtøj

Det er selvfølgelig også vigtigt, at du sørger for nogle ordentlige sko, hvis du har hælspore, kombinæret med indlæg. Sørg for at vælge sko med god støtte, god plads og gode såler på skoene. Spørg os gerne til råds i klinikken om valg af fodtøj.

Vi har stadig åbent

Indlægsklinikken er ikke underlagt regeringens nedlukning. Vi har derfor fortsat åben i vores butik på Vesterbro.