Smerter i hofter

Har du smerter i hofterne? Måske gør det ondt, hver gang du tager et skridt eller efter en løbetur. Der ligger oftest noget bag disse smerter. Nogle gange stammer smerter i hofterne faktisk fra fødderne pga. forkert fodstilling. På denne side vil du kunne læse meget mere om smerter i hofterne, og hvad der kan afhjælpe på smerterne. Indlægsklinikken kan hjælpe dig, hvis du oplever gener som smerter i hofterne. Book din tid online i dag.

Indlæg mod smerter i hofterne

Vores fødder er hele fundamentet for de skridt vi tager hver dag. Derfor kan din fodstilling også have indflydelse på resten af kroppen. Hvis dine fødder ikke har korrekt stilling, så kan der ske et vrid i benene, hvilket kan give gener i dine hofter. Det kan sågar påvirke hele din kropsholdning, så smerterne bevæger sig videre op i lænd og skuldre. Alle disse spændinger igennem hele kroppen kan også give hovedpine.

Hvis dine smerter i hofterne stammer fra en lidelse i fødderne, så kan et fodindlæg fra Indlægsklinikken rette op på din fodstilling og med tiden også din kropsholdning.

Fodanalyse og 3D-scanning

Hos Indlægsklinikken er vores indlæg specielt lavet til dig, så du får de helt rette indlæg, der kan afhjælpe dine problemer. Vi laver indlæggene baseret på en fodanalyse, som er en kombination af en konsultation og en 3D-scanning af foden. 

Ved konsultationen taler vi om dig, og dit behov for indlæg. Scanningen bruges som grundlag for dit unikke fodindlæg. Du kan læse mere om vores indlæg her. Alle vores indlæg fremstilles af vores dygtige ortopædiskomager.

Hvorfor får man smerter i hofterne?

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får smerter i hofterne. I mange tilfælde kan smerter i hofterne stamme fra forkert fodstilling. Smerter i hofterne kan bl.a. være forårsaget af platfod og nedsunken forfod. Ved de to lidelser i fødderne bliver fodstillingen forkert, og der bliver trukket i musklerne op igennem kroppen. Det svarer lidt til, hvis fundamentet på et hus er skævt, så vil væggene også blive skæve. 

Hvis du oplever smerter i hoften ved gang eller efter løb, så kan det være en god idé at få tjekket, om smerterne kunne stamme fra dine fødder.

Kontakt os eller bestil en tid online for at høre mere om de forskellige muligheder, som vi kan tilbyde dig og dine fødder. Du kan også læse mere om de forskellige fodlidelser.

Øvelser

Udover at et indlæg kan hjælpe på at korrigere fodstillingen, så er det i mange tilfælde også en rigtig god idé at lave nogle øvelser, der styrker fødderne.

Øvelserne kan være specifikke øvelser til dine fødder, men endnu bedre hvis du træner hele din krop. 

Ved at træne hele kroppen, styrker du ikke kun muskler og sener i fødderne, men også i resten af kroppen. På den måde er hele kroppen med til at bære din vægt. Jo mere muskelmasse du har i din krop, jo nemmere er det for din krop at bære dig rundt. Dermed vil der ikke komme et ligeså stort pres på dine fødder.

Få gode råd hos Indlægsklinikken til, hvordan du kan lave øvelser, der er gode for dine fødder. 

Valg af fodtøj

Det er også en god idé at få tjekket om dine sko er velegnede til dine fødder og eventuelle fodlidelser. Hos Indlægsklinikken kan du få råd og vejledning til valg af fodtøj. Vi har også et udvalg af komfortsko, som er velegnede til at afhjælpe de forskellige fodlidelser.

Et par gode råd til valg af sko:

  • Sørg for, at der er en god sål
  • Skoene må ikke være for små
  • Undgå høje hæle
  • Skoene må ikke være for smalle

Husk at brug dine skoindlæg i alle dine sko. Det gælder både vandresko, løbesko og arbejdssko. På den måde opnår du den bedst mulige effekt af indlæggene.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag tilbud og invitationer fra Indlægsklinikken Sport & Ortopædi